FFN Danmark er meget mere end et fagligt netværk. Vi er et landsdækkende fællesskab af ca. 400 engagerede medlemmer fra hele Danmark, som arbejder på tværs af faggrupper og sektorer for at forbedre behandlingen, plejen og rehabiliteringen af patienter med knoglebrud.
Gennem samarbejde, vidensdeling og fælles handling søger vi at styrke kvaliteten i indsatsen og skabe bedre sammenhæng i patientforløbene.
Læs mere om vores strategi og indsatsområder her:
*Andel og fordeling af medlemmer i FFN Danmark
FFN Danmark
– et fælles forum for viden, samarbejde og indflydelse
Networking
Vi arbejder for at styrke det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde ved at samle relevante aktører, fremme kommunikation og skabe rammer for faglig sparring og erfaringsudveksling på tværs af sektorer.
Tværfaglighed
Vi arbejder for at styrke den tværfaglige repræsentation i FFN Danmark, så vores fælles viden og samarbejde afspejler kompleksiteten i behandlingen, plejen og rehabiliteringen af patienter med knoglebrud.
Profilering
Vi arbejder for at øge FFN Danmarks synlighed i den offentlige debat, på digitale platforme og i faglige netværk for at skabe opmærksomhed om vores arbejde, patienterne og de udfordringer, vi søger at løse.
Indflydelse
FFN Danmark arbejder for at styrke sin faglige og sundhedspolitiske indflydelse ved at fremme dialog og samarbejde med patienter, fagprofessionelle, beslutningstagere og øvrige interessenter – nationalt såvel som internationalt.
Udbredelse af FLS
FFN Danmark arbejder for at fremme national implementering af Fracture Liaison Services (FLS) som en integreret del af behandlingen af patienter med lavenergi-knoglebrud, i overensstemmelse med nationale og internationale anbefalinger.
FFN Danmarks Strategi
FFN Danmarks strategi beskriver vores overordnede mål og prioriteringer for at styrke forebyggelse, behandling og opfølgning af skrøbelighedsfrakturer i Danmark. Strategien bygger på tværfagligt samarbejde og engagement fra vores medlemmer, og den er udgangspunktet for bestyrelsens arbejde og aktiviteter. Strategien opdateres løbende for at afspejle nye erfaringer, viden og udviklinger inden for området.
For mere detaljeret information kan du læse den fulde strategi her:
FFN Danmark er en NGO der arbejder for bedst mulig behandling, pleje og rehabilitering af patienter med lavenergi frakturer på tværs af faggrupper og sektorer.
CVR nr.: 4436 1914
Følg os på:
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes